Rundt omkring i Danmark, finde der mindesmærker og gravmonumenter, over slaget og de faldene.

Først må vi ikke glemme  Peder Adamsen døde på hospitalet i Kristiansand, men da hans sygdom åbenbart ikke var en direkte følge af begivenhederne ved Helgoland, blev hans navn ikke optaget på monumentet på byens kirkegård, han død af feber på Kristiansand hospital 11. maj 1864.

Dernæst er der Søren Madsen blev såret ved Helgoland, men klarede turen til København, hvor han døde på Søetatens hospital. Han hviler på Holmens kirkegård sammen med fem søfolk fra fregatten Sjælland, der alle blev såret i affæren ved Rügen den 17. marts 1864.

Så er der de der var med men ikke blev såret, eller døde af kampen.

Først er der Peter Christian Holm var orlogskaptajn på Fregatten Jylland under slaget ved Helgoland 9. maj 1864. Han var allerede under slaget syg, og døde af tyfus 2. oktober, og blev begravet på Holmens Kirkegård, hvor Fregatten Jyllands besætning rejste en mindesten.

Dernæst Orlogskaptajn Edouard Suenson,der var blevt udnævnt til eskadrechef for Nordsø-eskadren. 13. april 1805 i København – 16. maj 1887.

Af de menige kendes der et par gravmonumenter. den første er.

 Orlogsgasten Hans Oluf Hansen fra det daværende Maglebylille.dampskruefregatten JYLLAND, og i fregattens kanonbesætning nr. 9.

Og på Rømø fines også en, bliver nød til at tage der over for at finde navnet. Det er Helgolands Lauges daværende Oldermand  Per Dichmann Hansen der den 9. maj 2021 lægger en kran ved en af sine slætninge.

På  Thurø rejste man et mindesmærke i 1924 Smedemester Rasmus Peter Huusfeldt skaffede de  to skibskanoner og ankeret fra Krigsministeriet. Det er et minde over alle de faldne og de der var med i kampen.